Rundt om Genesareth Sø

To forstuvede ankler, et hævet knæ, betændte vabler, slidmærker, stive rygge og meget ømme fødder er, hvad der i øjeblikket befinder sig på 11 disciple her i Israel - og hvad er der så sket? Lad os gå lidt over 2 døgn tilbage til fredag d. 10. oktober, da vi tidligt om morgenen kl. 04.30 blev hentet af en taxi og kørt til Tiberias Downtown. Vi havde nemlig besluttet at nå rundt om Genesareth Sø på én dag på gåben! Med oppakning af vand, madpakker, chokolade og frugt drog vi afsted kl. 05.00 ligesom solen skulle til at stå op. Vi var friske og forventningsfulde og spændte på, om vi kunne sætte rekord (sidst et hold gik om søen tog det 19 timer) og om vi kunne klare turen hele vejen. Vi kom hurtigt et godt stykke foran tidsplanen, så vi var glade og opmuntrede! Snart meldte vablerne sig og sportstapen og plasteret blev hurtigt brugt op. Nogle af os (mig incl.) beholdt skoene på og håbede på det bedste. Rygsækken, som vejede 3-4 kg, var også årsag til ondt i ryggen efter få kilometer. Efter ca. 35 km måtte den første stå af og efter ca. 40 km endnu 2, smerten blev for hård - GODT KÆMPET! Pauserne var på mellem 10-15 min, og dem var der kun få af. En længere middagspause på en time gjorde flere af os friske igen, så vi var klar til de sidste 15-20 km. Men det var nok ikke det klogeste for alles vedkommende, for på denne strækning forværredes de ømme fødder og knæer til alvorlige skader. De sidste 3-4 timer af turen var næsten ikke til at holde ud. Man måtte slå hjernen fra og bare forsøge at glemme sine smerter. Da vi endelig kom til midtbyen igen og fik sat os ind i sherutten (minibussen) fandt alle det store smil frem og var ovenud lykkelige for, at turen var slut og gennemført kl. 20.45!! På 15 timer og 3 kvarter gik vi altså rundt om søen med kun 2 en halv times pause i alt. Sherutten kørte os helt hjem og humpende kom vi ned af trapperne til huset. Vi blev glædeligt modtaget af de resterende 6 disciple - skønt at være hjemme igen! Det var et forskrækket syn at se de mange store vabler og én blodvabel - stakkels Stine. Birgitte og Jesper havde forstuvet den ene fod og vi var vidst alle mere eller mindre dehydreret og havde fået for lidt mad og væske i løbet af dagen. Lørdag havde vi dog forudset ville blive en dag, hvor ingen havde overskud til noget aktivt, så vi omdannede stuen til et hjemmehospital, hvor vi lå på ræd og række på madrasser og sofaer med benene oppe og mad på sengen, for så at se film fra kl. 10.00-19.00. Det var super hyggeligt, men vi kunne dog godt have undværet smerterne! Om aftenen bestilte vi pizza og så landsholdskamp. I dag er flere bedre gående, men det står stadig skidt til med nogle få. Vi har fået skaffet en rullestol og 3 par krykker hjem idag, så nu skulle det hele se lidt lysere ud. Vi er alle ved godt mod og er meget taknemmelige for, at de mindre skadede har været så behjælpelige med at pleje os andre;) og til jer derhjemme - selvom det er fedt nu at have gennemført en 60 km's gåtur kan det IKKE anbefales!